Allvin har dog ikke levet så fornuftigt som mig,så jeg åd ham på kondien, og var klar til kvarten kl.21,30, hvor den danske backinggruppe var gået til fodbold. Lang dag, når man starter om morgenen.
Her skete det, der ikke bør ske i et VM,nemlig en oplagt seedningsfejl,idet jeg mødte kineseren Wang Jie, som havde vundet 60-årsrækken i 2010,bl.a. med sejr over ingen ringere end Liang Ge Liang.Herefter burde han jo være kendt og topseedet. Måske havde jeg så mistet min topseedning, men havde tidligst mødt ham i semi. Så arrangøren,Hans Westling skylder mig en medalje.Han blev selv klar over det og undskyldte. Det er jo lidt ærgerligt, når man selv efter at have kæmpet sig frem til en semi, og 2 gange finale i 5 ud af de seneste 6 EM/VM og dermed fortjent sin seedning, mister værdien af den.
Der har ofte tidligere forekommet seedningsfejl,især i damerækker,fordi tidligere stjerner ikke blev genkendt efter at være blevet gift og skiftet navn.
I øvrigt tabte ellers suveræne Appelgren i puljen til kineseren Lu Chi Wei,der havde gemt sig på det australske hold,og af den grund ikke fundet til seedning.Appelgren fik jo revanche i semi og vandt senere i sædvanlig flot stil. Virums anden deltager, Lars Hauth smagte ham i 2.runde i flot kamp.
Henrik Koch repræsenterede også klubben-i double med Jes Harder,Helsingør i 50-års,men har dog holdt informationer om sine kampe helt tæt til kroppen.
Jeg overgav mig dog ikke straks til Wang, men fik som den eneste sæt imod ham 12-10 til mig i første. Det viste sig desværre, at Wang ikke var født i går.Det er de færreste i vor række.Han spillede med 2 forskellige slags korte knopper,den ene side med tynd svamp, hvor han var i stand til fra baghånden at trykke nogle meget ukontrollable svesker af sted.
Fra hans røde side kom nogle meget hurtige stikninger med overskru. Det har jeg sgu aldrig før set ,mens de fra den sorte kom mere normalt med underskru, som vi kender fra Mao herhjemme.Og så havde han som alle gode kinesere nogle svære server. Jeg skulle lige kontrollere, om det var mig, der var skrueblind, men så de sidste bolde i finalen,hvor den boldsikre tjekke, som jeg slog i semi i Rio,puffede de sidste to server en meter ud over.
Jeg døbte jo for mange år siden disse kinesiske server, som siden Waldner m.fl.har kopieret,som proptrækkerserver,fordi de var camouflerede og snoede sig.Først mange år senere fandt jeg ud af,hvordan de bar sig ad. Det er fordi de spiller med vingummi!
I double med Claus Pedersen fik jeg min bronzemedalje, men havde håbet på mere.
I semi kom vi bagud med 2-0 og 10-7 ,altså nede med 3 matchbolde imod et polsk/østrigsk par, fik vendt kampen,og kom foran 5-4 i afgørende sæt,hvor min kun 63-årige makkers manglende rutine viste sig. Nå man kan jo ikke vinde hver gang,som bokseren Jørgen Ryg sagde,efter at have tabt 100 kampe.