Jeg erindrer at være kommet til klubben som nybagt danmarksmester i 1964, og at jeg var med til at spille klubbens daværende 2.divisionshold op i den bedste række. Holdet bestod tillige af Niels Lauesen og Niels Jacobsen. Niels var således et solidt navn i bordtennis.
Holdet vandt herefter danmarksmesterskabet 10 år i træk, og forblev i den bedste række indtil sidste år, hvor vi måtte trække holdet, da vi ikke kunne klare betalingen af kvalificerede spillere. Men nu har klubben igen kvalificeret sig til elitedivisionen. Og vi har stadig få midler. Gode råd er dyre.
Tænk at man virkelig skal grave sådan et gammelt ringvrag op som reserve. Min forrige kamp på 1.holdet var i 1977, hvorefter jeg troede, at jeg skulle pensioneres. Indtil en tysker ringede. Så vedligeholdt jeg lige formen 25 år i Tyskland. Og herefter på vort 2.hold, hvor vi har det hyggeligt. Det er skægt at betragte en teenager-modstander rive sig i håret, når man snyder ham. Der er så mange tekniske og taktiske finesser i bordtennis, at de ofte opvejer de unges bedre fysik. Imod de unge, der samtidig har lært at tænke sig om, har jeg naturligvis ingen chance. Det kan vi jo lære dem i Virum.
Så vi leder med lys og lygte efter en talentfuld afløser til vort 1.hold, så jeg kan fortsætte med at hygge mig og ikke bliver indkaldt til kamp nr. 201. Rent statistisk er der jo over 3000 år til mit næste jubilæum, hvis jeg har lige langt imellem kampene.
Niels Ramberg
| 
og DanskWeb.dk
