Det er ingen hemmelighed, at der skal penge til at have et hold med i den bedste række. Og ganske vist har klubben i år - for første gang - fået tilskud fra Team Elite (tak for det!), men det gør det ikke alene. Der skal flere penge til. Herudover skal klubbens fundament - ungdommen, frivillige ledere, tænere og bestyrelsesmedlemmer arbejde sammen for at det hele spiller.... På eliteniveau går det stærkt og koster som sagt penge. Vi kan ellerede se, at Li Moding er forsvundet til København - og med det nuværende budget er der ikke midler til at have et hold, der kan klare sig i rækken. Bestyrelsen forsøger dog stadig at finde sponsorer, der kan løfte niveauet. Gode ideer kan sendes til hv@fredensborg.dk. Vi håber, at der er flere skud i bøssen til topbordtennis i Virum. Hvis det ikke lykkes drejer vi naturligvis ikke nøglen om. Klubben vil eksistrere i bedste velgående, men alternativet til at satse på både elitedivisionshold og egne talenter er naturligvis kun at gøre det sidste. Så må vi i endnu højere grad fokusere på vores egne talenter og forsøge at stable en ungdom på benene, der fremadrettet vil kunne gøre sig gældende blandt de bedste i Danmark. Og vi vil naturligvis have et hold i 1. division, der kan spille med om oprykning i den kommende sæson. Vi forventer en endelig afklaring omkring økonomi og evt. nye spillere i løbet af maj måned.
|