Det så på forhånd godt ud ved lodtrækningen. Vi kunne i hvert fald tælle til 4 sejre, men sådan kom det ikke til at gå. Li Moding vandt ganske vist sine to singler og i starten besejrede Bremer også Morten Hyrup, der aldrig fandt ud af at bryde gennem Bremers defensive mur.
Men herefter var der dømt "øllebrød" i maskinen. Henrik var under isen og det var tydeligt at topformen ikke var til stede efter 14 dage uden egentlig træning på grund af dårlig ryg. Daniel tabte både til Poul Sørensen og Morten Hyrup uden egentlig at være i nærheden af sejr.
Den sidste OB sejr var noget overraskende. Poul Sørensen besejrede - efter godt spil - Bremer med klare 3-0. Flot af OBs spillende træner, der ikke har spillet på elitedivisionsholdet i de seneste kampe.
Men for VSBTK er der ikke sket nogen katastrofe. Vi skal fortsat være tilfredse med første halvdel af sæsonen, hvor vi ligger nr. to efter Roskilde. Der er nu et par svære kampe i sigte mod henholdsvis Køge på 3. pladsen den 30. november og netop Roskilde på udebane den 2. december.
Endnu en gang dejlig med stort fremmøde på tilskuerpladserne.
En lille krølle på aftenen var, at Anti Doping Danmark var på plads og udtog Henrik, Martin og Poul Sørensen til dopingtest. Så måske det sidste punktum ikke er sat endnu. Poul Sørensen lignede en, der godt kunne være på ét eller andet. Lad os se :-)
Enkeltresultater:
Li Moding-Mads Peter Jannings 11-6,11-8,11-4 (1-0)
Martin Bremer-Morten Hyrup 11-4,11-6,11-8 (2-0)
Henrik Vendelbo-Mikael Mathiasson 11-7,7-11,8-11,3-11 (2-1)
Daniel Engblom-Poul Sørensen 5-11,11-9,8-11,5-11 (2-2)
Li-Mikael 9-11,11-7,11-7,11-7 (3-2)
Henrik-Mads 6-11,7-11,7-11 (3-3)
Martin-Poul 8-11,8-11,9-11 (3-4)
Daniel-Morten 8-11,5-11,7-11 (3-5)
|