Alle fire verdensnavne i Korral Super Cup, der arrangeres af Virum-Sorgenfri Bordtennisklub og f.reklame, deltager i OL i august i Beijing. Den tidligere svenske verdens- og Europamester Jörgen Persson skriver historie i Beijing. Det bliver den legendariske svenskers sjette OL-turnering, og han har således deltaget i samtlige turneringer siden bordtennissportens olympiske debut i Seoul i 1988. Det danske OL-håb Michael Maze, der er en af de få bordtennisspillere, som har vundet medalje i både OL, VM og EM, repræsenterer for tredje gang Danmark i OL. ”Det er så sjældent, jeg spiller på dansk grund, så jeg glæder mig utroligt til Korral Super Cup og til at møde nogle af de topspillere, jeg også kan komme til at møde i Beijing,” siger Michael Maze. ”Turneringen i K.B. Hallen ligger relativt tæt på OL. Den vil give et vigtigt fingerpeg om, hvor jeg står før sæsonens største mål.” Michael Maze rejser i øvrigt på mandag til hold-VM i Guangzhou i Kina. Billetsalget til Korral Super Cup er startet på alle landets posthuse og på Billetnet tlf. 70 15 65 65. For yderligere oplysninger kontakt: DBTUs sportschef, Peter Sartz, tlf. 40 25 49 97 Adm. direktør Mads H. Frederiksen, f.reklame, 28 34 07 24 Pressechef Arne Madsen 21 70 49 28 Venlig hilsen
Virum-Sorgenfri Bordtennisklub og f.reklame
|