Henrik lagde ud med en noget svingende præstation og tabte til Ulrich Marcussen med 9-11 i femte og afgørende sæt. Henrik var først til 8 i alle sæt, men hvad hjælper det, når Ulrichs sætsejre kom efter føringer til Henrik på 8-4 i det ene, 8-5 i det andet og 8-6 i det tredje sæt, som Ulrich vandt.
Martin bragte balance i regnskabet med 3-1 over Thomas Kjeldgaard. Herefter vandt Mikkel over Claus Pedersen med 11-8 i femte efter at have været bagud 0-2 i sæt. Claus havde flere matchbolde i 3. sæt. David sejrede herefter 3-2 i sæt (11-9 i 5.) over Torben Rasmussen. Stillingen var således 3-1 til VSBTK inden doublerne. Disse blev begge vundet uden problemer. To gange 3-0. Stillingen således 5-1. Så var det de to veteraners indbyrdes kamp. Claus trak det længste strå med en sejr på 13-11 i 5. over Henrik. 5-2.
Mikkel vandt herefter over Ulrich 3-2 (12-10 i 5. efter 8-10) - og lukkede holdkampen - var i øvrigt igen nede 0-2 i sæt !! VSBTK vandt således tre tætte kampe og SISU to kampe med to bolde i afgørende sæt.
Alt i alt en noget svingende præstation i en holdkamp, der blev mere spændende end ventet. Den vigtige sejr kom dog i hus og generelt et godkendt udlæg i denne års elitedivision.
|