Kampen mod gutterne fra Amager blev ikke, som det ellers var ventet, en spændende affære.
De første to kampe startede ellers særdeles tæt med 10-12 afgørelser, men desværre med det set fra Virums side forkerte udfald. Toplistens ubesejrede nummer 1 Thor måtte for første gang i denne sæson se sig besejret i en tæt kamp mod Tobias Rasmussen. Thor havde ellers matchbold i fjerde sæt, men desværre.
Det blev starten på en kollektiv nedtur, hvor kun Esben holdte niveau med to sejre. Resten af kampene blev tabt og dermed 12-2 til Amager. Tillykke med det!
Slutspilspladsen er dog stadig inden for rækkevidde, såfremt holdet kan løfte sig i de to sidste kampe - Så hold humøret højt og kæmp gutter!
|