Da Maze reddede sig ud af håbløse 0-3 og 7-10 ved VM i Shanghai og vandt bronze, kunne man næste dag læse i den kinesiske avis:Shanghai Mail overskriften:Maze performs (udfører)the Houdini.

Ved veteran-EM i Bremen udførte min makker og jeg vores egen lille Houdini-eller 3-det blev værre og værre.

I første runde om tirsdagen var vi bagud 0-2  og 3-6 imod det bedste svenske par, men fik vendt kampen til 3-2.

Efter 4 lette runder om fredagen kom vi i kvartfinalen bagud imod et tjekkisk par 4-11 og 2-11. I 3.sæt overlevede vi 3 matchbolde, inden vi tog det med 18-16. Så hang deres kampmoral i laser, ligesom svenskernes, og vi kvaste dem i de sidste 2 sæt. Min trofaste rejseledsager,Henrik Vendelbo havde dog nået pr.E-mail  at advisere familie og hundepasser, at vi var på vej hjem. Godt at hans hund ikke læser E-mails.

I semifinalen om lørdagen mødte vi de tidligere tyske mestre (altså for ikke-veteraner),Lieck og Reuland. Lieck er også tidligere europamester og Reuland har slået verdensstjernen  Surbek, og på forhånd favoritter.

Vi tabte 11-13 i 1.sæt efter 2 sætbolde, 2.sæt 7-11 og kom bagud 4-9 i 3.sæt.

Så sendte Vendelbo flere E-mails hjem til hunden.

Men igen blev den skuffet.

Jeg ændrede mine servereturneringer, og vi udlignede til 9-9,inden de fik matchbold ved 9-10.

Jeg kunne se, at Lieck var helt oppe på dupperne for at angribe på min serveretur, så jeg valgte at placere den på kanten,og vi tog sættet 12-10.

I 4.sæt kørte alt i olie-11-4, men der var mere i tyskerne end i svenskerne og tjekkerne, så vi kom bagud 0-3 i 5.sæt og havde ryggen mod muren op til 7-10, inden die deutsche Gummiarm indhentede dem.

Claus sagde til mig: pres på servereturen-så bliver de stive af skræk, fordi de ved, at jeg knalder den forbi dem, hvis de er for bløde.Claus har mindst lige så meget power, som en 20-årig,blot lidt langsommere på benene,men han ligner en meget vred tyr på de afgørende bolde. En vred tyr har ikke gummiarm. Og tyrens makker er for dum til at blive nervøs.

Tyskerne kollapsede-12-10 til os.

I finalen vandt vi sikkert over et lumsk russisk par med ubehagelige knopper på baghånden. Men vi er også lumske.

Efter præmieoverækkelsen kørte Vendelbo mig omsider hjem, så han kunne klappe hunden (og give Thomas hans frihed tilbage - Red.).

Det er altså sjovt at vinde,uanset hvor gammel man bliver-især på den måde. Der var 400 spillere i vor aldersklasse.

Men mange unge i vor klub giver op, når de er så håbløst bagud. Det skal man ikke !