Så har Merete og Sus været til første veteranrunde for Virum. Dette giver jo i sig selv et vist nervepres, men vi må bare konstatere, at vi er for seje. - efter lørdagens indsats med to holdkampe var vi 100% ubesejrede - og jeg kan roligt sige, at dette blev fejret med maner om aftenen.
Efter søndagens første holdkamps-"indsats" (1-3) ! blev vi enige om ikke at optage så meget spalteplads og derfor kun skrive om lørdagens kampe. I øvrigt burde vi have haft 1 point bare fordi vi har opfundet helt nye metoder til at samle bolde op uden at bøje hovedet ned. - Senere på dagen fortrød vi dog vor oprindelige beslutning om ikke at skrive om søndagens indsats, da vi vandt sidste holdkamp 3-1 og begge vandt over en spiller med lange knopper. - endte vist lidt med at hun selv fik knopper
På vej hen til hallen om morgenen efter knap så megen søvn, valgte vi begge at melde os ind i AA, som vi tilfældigvis stødte på ! Og jeg har netop modtaget mail fra Merete og har dermed sort på hvidt at hun aldrig vil drikke mere. er der nogen der har lyst til et væddemål her ? jeg holder på at hun helt sikkert melder sig ud af AA igen.
Der var endnu et Virum damehold med i turneringen, men de skriver helt sikkert selv om deres forrygende indsats.
Tak til alle for en superhyggelig tur - og Niels, når jeg næste gang skal køre bag dig, så prøv lige forsigtigt at røre på den der pedal til højre på gulvet. Så kommer alle hurtigere frem.
sus
Antal indlæg: 141 Bopæl: Allerød Tilmeldt: 22.05.06
Lagt på d. 20-11-2006 16:20
Sus er al for beskeden til at nævne at hun faktisk bl.a. slog en spiller med næsten 1600 i rating, noget der sikkert gør Stig bleg af misundelse.
I øvrigt kørte jeg med Niels i føromtalte bil og der kan man snakke om drama. Ikke så meget pga. af Niels kørsel, som sådan set var ok (nå ja, på nær at Volle et par gange måtte oplyse om røde lys med rimelig skinger stemmeføring, men lad det nu ligge). Nej, grunden til dramaet var at Niels kiggede efter billig diesel på udturen og det så vi så ikke lige noget af. Pludselig var der kun 3 liter tilbage ifølge måleren. ”Det er her den plejer at sige pluf og stoppe” meddelte Niels en rystet Volle. Vi var helt ude på landet og der var absolut ikke andet end en meget høj bakke. Nå, vi klarede det lige præcis og kom frem til Randers i tide.
Så skulle vi tilbage og det gik også meget fint. Altså lige til vi nåede til færgen. Volle havde kun reserveret til bilen og 3 personer, men vi var 4. Det måtte man ikke. Vi havde så valget mellem at tage chancen som nummer 9 i vente køen eller lade en passager stige ud. Efter en lynhurtig votering blev det med 3-1 bestemt at Volle skulle stige ud af bilen og forsøge at komme ombord som blind passager. Vi andre havde ikke lyst til at vente 3 timer på næste færge… (faktisk var vi flinke og tog Volle op igen bagved en stor container)
Ps. Jeg har sat billeder ind i albumet, men mangler stadig et billede af Niels efter han havde byttet trøje… ligger nogen inde med det, modtages det med tak.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Sponsor
Vores sponsorer
Støt dem de støtter os!
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Daddy 12/11/2016 16:13 Ok - jeg giver mig! Er slet ikke på Facebook, så jeg kender ikke aktiviteten dér.
Vendelbo 07/11/2016 18:18 Ja al forandring er svær Peter. Men hvis du mener der var aktiv deltagelse så husker du ikke så godt. I øvrigt kan aktiviteten jo være på klubbens Facebook side.
Denne side er håbløst forældet !
Daddy 30/10/2016 19:52 Jeg syntes nu bedre om den gamle Henrik!
Den giver meget mere aktiv deltagelse blandt medlemmerne. Men nu er jeg så ikke medlem mere - i VSBTK. Håber ikke klubben har betalt for den nye hjemmeside.
Vendelbo 05/10/2016 23:13 OBS OBS OBS
Klubben har fået ny hjemmeside.... SE www.VIRUMBTK.dk
stig 09/11/2015 14:54 STORMESTER KLASSE at vi har hallen til tre Divisions hold på Søndag.Jeg tar teater kikkerten med så jeg kan se "krøllet"
Boenne 06/07/2015 12:38 Tillykke til Vendse med det flotte resultat I de unge rækker :-)
Thomas 22/06/2015 20:14 Tillykke Kokos 50 år
10 år som kasserer og 411 DT kampe !