Så skulle YDr Øst endelig spille den første kamp i sæsonen 13/14 mod Smørum. Holdet består officielt af Theo, Gustav og Dan. Desværre brækkede Dan armen op tilsæsonstart, så indtil nytår er der behov for hjælp fra Virums YDr A hold, i form af Martin i denne weekend.
Det så rigtigt spændende udSmørum havde turneringens højst rangere spiller, som med en hvis sandsynlighed ville få 3 sejre. Overfor det havde Virum et par stabile kræfter i Theo og Gustav, der samtidig plejer at være gode i doublen (det var dog føste gang de skulle prøve kræfter med Østserien). Det lignede på alle måder en kamp, der ville ende 5-5 eller 6-4 til det ene hold. Måske med Smørum som svag favorit, da Virum faste spiller Dan som sagt ikke kunne deltage. Martin har dog tidligere vist sit værd og den rette indstilling ved at blive ved med at kæmpe uden at gå ned, selv i svære situationer. Og YDr Øst må siges at være en ganske svær situation, når man tidligere kun har spillet et par YDr B kampe.
Spændende blev det. De første 6 kampe inden doublen gik stort set som forventet, så inden doublen stod det 3-3. Men nu startede alvoren. Theo og Gustav kom aldrig helt i gang i doublen og tabte overraskende nemt 3-1. Et hårdt tilbageskridt i kampen om at få i point med hjem.
Bagud 4-3, med tre kampe tilbage så det uhyggeligt ud. Der blev nu kæmpet om hvert eneste bold og alle de tre sidste kampe endte i 5 sættere. På et tidspunkt stod det hhv 6-6 og 7-7 i 5. sæt i både den 3. sidste og næstsidste kamp, som blev spillet samtidig. Tabte vi dem begge, ville vi lægge ud med et nederlag. Det er aldrig sjovt.
Men Martin viste god nerve og vilje og tog sin første sejr i YDr Øst til en klart højere rangeret spiller. Det må siges at være en fabelagtig præstation, ikke mindst når man betænker, at han tidligere kun har spillet en par holdkampe for Virum på YDr B niveau. Gustav var også ude i en meget spændende kamp, hvor han ikke spillede optimalt, og Smørum desværre trak det længste strå, selvom der var sætbolde, der kunne være gået til Gustav. Modstanderen var dog lidt heldig med et par svinere på de rigtige tidspunkter, men det kan man jo desværre ikke rigtigt bruge til noget. Mon ikke Gustav glæder sig til en revance.
5-4 til Smørum før sidste kamp mellem Theo og deres topspiller. Det var næsten lidt for spændende. Theo lagde dårligt ud og tabte 1. sæt klart og spillet fungerede ikke rigtigt. Han kom godt igen i 2. sæt, hvor han spillede lidt bedre. Men i 3. sæt gik det helt galt fra starten og han kom bagud 5-0. Men han kæmpede sig tilbage til 6-6, men tabte alligevel sættet og begyndte at miste koncentrationen og troen på hans eget spil. Bagud 2-1 i sæt uden at spillet fungerede. Det så ikke godt ud. Heldigvis fungerede spillet igen bedre i 4. sæt, hvor han fandt modstanderens svaghed og tingene samtidig begyndte at lykkes, så det blev 2-2 efter et tæt sæt. De fulgtes godt ad i 5 sæt, men Theo endte med at trække det længste strå med en 3-2 sejr. Flot indsats i en tæt og svær kamp.
Så slutstillingen i sæsonen første kamp blev 5-5. Et resultat det er svært at brokke sig kraftigt over, og som ikke mindst blev reddet hjem af Martins flotte sejr.
Nu er sæsonen startet med point og det må siges at være et ok udgangspunkt efter en kamp mod en ganske god modstander. Drengene fik fortjent en chokoladebar efter kampen for den gode indsats, hvor der blev kæmpet for holdet. Det skal blive spændende at følge, hvordan sæsonen udvikler sig....
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Sponsor
Vores sponsorer
Støt dem de støtter os!
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Daddy 12/11/2016 16:13 Ok - jeg giver mig! Er slet ikke på Facebook, så jeg kender ikke aktiviteten dér.
Vendelbo 07/11/2016 18:18 Ja al forandring er svær Peter. Men hvis du mener der var aktiv deltagelse så husker du ikke så godt. I øvrigt kan aktiviteten jo være på klubbens Facebook side.
Denne side er håbløst forældet !
Daddy 30/10/2016 19:52 Jeg syntes nu bedre om den gamle Henrik!
Den giver meget mere aktiv deltagelse blandt medlemmerne. Men nu er jeg så ikke medlem mere - i VSBTK. Håber ikke klubben har betalt for den nye hjemmeside.
Vendelbo 05/10/2016 23:13 OBS OBS OBS
Klubben har fået ny hjemmeside.... SE www.VIRUMBTK.dk
stig 09/11/2015 14:54 STORMESTER KLASSE at vi har hallen til tre Divisions hold på Søndag.Jeg tar teater kikkerten med så jeg kan se "krøllet"
Boenne 06/07/2015 12:38 Tillykke til Vendse med det flotte resultat I de unge rækker :-)
Thomas 22/06/2015 20:14 Tillykke Kokos 50 år
10 år som kasserer og 411 DT kampe !