Mød gerne op mandag tak !
Skrevet af Thomas d. Februar 27 2014 16:00:30
På mandag den 3. marts kl. 19 spiller klubbens elitedivisionshold 2. kvartfinale mod OB. OB's hold tæller blandt andet en dansk og en cubansk landsholdsspiler, som blandt andet vores egen Mikkel Hindersson skal forsøge at slå. Den første kamp blev tabt i Odense i mandags, og klubbens flagskib får derfor brug for alt den støtte de kan få i kampen om semifinalepladsen.
Derfor har vi aflyst alt normal træning denne mandag, og erstattet den med åben træning for alle ungdomsmedlemmer incl. forældre, søskende, venner og andre der måtte have lyst. Der vil være mindst to trænere til stede fra vi åbner lokalerne kl. 16.00 og helt frem til kl. 18:30. Husk at medbringe indendørs gummisko, bat kan evt. lånes.

Fra ca. kl. 18:15 byder vi på sandwich og en forfriskning. Vi har besluttet, at der er gratis adgang for alle i selskab med et medlem!

Kan I ikke nå træningen, bør I ikke snyde jer selv for kampen kl. 19:00.

Vi håber på at se så mange af jer som muligt til en forhåbentlig super kamp.

Med venlig hilsen
Virum/Sorgenfri BTK