Peter Svenningen til Eurominichamps
Skrevet af David d. August 21 2013 09:10:56
Peter.jpg

Virums Peter Svenningsen er den ene af Danmarks to deltagere ved weekendens uofficielle EM for Yngre Drenge. Turneringen som spilles i Schiltigheim, Frankrig er Peters første store internationale opgave og det bliver spændende at se hvor Peter står i forhold til konkurrenterne.

Turneringen kan følges på http://www.eurominichamps.com/en_US/ lige som der, så vidt det er muligt, vil blive opdateret i denne tråd under "Læs mere"...
Man vil også kunne finde opdateringer på DBTU's facebook side her eller klubbens egen facebook side (kun for medlemmer) her

Danmarks anden deltager er Magnus Spottog, Holme-Olstrup.

Coach på turen er VSBTKs egen cheftræner David Hindersson (red). 

(Opdateret: Lørdag 20.40)

Udvidet nyhedstekst
Efter en lang 1. dag er Peter stadig med i hovedturneringen. 

1. gruppe i morges bød på 3 kampe mod spillere der alle havde et niveau der gjorde at Peter ville tabe hvis han ikke var på max. Det var han heldigvis (næsten) og derfor kom der sejre i 2 af kampene. Det blev således 3-1 mod en ungarer og en franskmand. Det skal dog retfærdigvis siges at franskmanden ikke stillede op for det franske landshold.

I gruppefinalen mødte Peter Jonathan Zier, Sverige. På trods af en føring på 2-0 i sæt lykkedes det ikke at lukke kampen og Peter tabte 11-9 i afgørende. 

De 3 første fra gruppen gik videre og med Peters 2. plads var der altså ingen problemer.

2. grupper om eftermiddagen bød igen på 3 kampe. Denne gang sejre over en ester og endnu en klub-franskmand. Ingen af dem kunne rigtig true Peter. Gruppefinalen mod ukraines bedste blev igen en tæt affære, og igen måtte Peter se sig slået med 3-2. Peter kunne desværre ikke holde niveauet fra de første 3 sæt og tabte 4. og 5. rimelig klart. Men en 2. plads og igen sikkert videre sammen med 71 andre.

I morgen (lørdag) tidlig venter en ny pulje. Denne gang med 3 spillere hvor de 2 bedste går videre. Lodtrækning kendes endnu ikke.

Den anden danske deltager, Magnus Spottog klarede sig videre som 3'er i 2. gruppe og er lige som Peter videre blandt de sidste 72.

Lørdag:

Så gik den desværre længere. Peter var ramt af noget man vist godt kan kalde uheldig lodtrækning og havnede i gruppe med en der godt kan se ud som frankrigs bedste og sveriges bedste som 3'er. Det betød at der skulle spilles op til det aller bedste hvis en sejr skulle i hus. 

Peter spillede en god kamp mod overmagten fra Frankrig. Det blev 1-3, men efter 10-9 i 2. sæt og et flot 3. sæt. Alt i alt var der dog ikke meget at stille op når franskmanden spillede til.

Herefter ventede svenskeren. På forhånd en kamp hvor det kunne lade sig gøre, men svenskeren er god. Han havde blandt andet matchbold i forrige gruppe mod sidste års vinder. Peter kom aldrig op i niveau og lidt for hurtigt var kampen overstået.

Consolation:

Både Peter og Magnus vandt deres gruppe i consolation. Næste runde spilles 17.30 hvor de møder de sidste 16 der er slået ud af hovedturneringen.

1/16 blev endestattionen hvor en israeler vandt 3-2. Peter var bagud 2-0, men kom tilbage og førte 4-0 i sidste. Men som så ofte før manglede evnen til at lukke kampen. Desværre :)