Poul reflekterer over sølvet
Skrevet af Thomas d. April 22 2013 08:54:57
Så blev til en flot DM medalje til Virums drengespillere her i weekenden.
 
Lørdag vandt drengene en tæt kvartfinale med 8-6 over Esbjerg og senere samme dag blev det i semifinalen 7-7 mod Roskilde - det betød, at den samlede sætscore for holdkampen kunne blive afgørende, men her stod det også lige (26-26) og så skulle alle bolde tælles, hvilket heldigvis faldt ud til Virums fordel. En belønning for at man kæmper for alle point!
 
Søndag var der så finale mod Holme-Olstrup og her blev det igen en ultra tæt og spændende kamp, som endte 7-7. Men her måtte Virum desværre se sig slået med en samlet sætscore på 24-29 og dermed blev det til DM sølv. Den dominerende spiller på Virums hold blev den kun 12 årige Peter Svenningsen, som også var hele finalestævnets klart bedste spiller. Ganske imponerende set i lyset af at Peter først bliver drengespiller i sæsonen 2014/15.
 
Vi ser nu frugten af den hårde og kompetente elitetræning. Udover DM medaljerne noterer vi os, at vi har Danmarks p.t. bedste spiller i både årgang 2001 (Peter Svenningsen) og 2003 (Theo Dyekjær).
 
Endnu en gang tak for støtten fra Team Elite og vores andre sponsorer !