Der er meget diskussion om ratinglisten og om fordelene ved den, da der er tendens til at ungdommen fokuserer for meget på deres rating i stedet for deres generelle udvikling.
Hele den diskussion vil vi dog let og elegant gå uden om her og i stedet kigge statistisk på VSBTK ungdom i sæsonen 14/15 ud fra datasæt baseret på Ratinglisten. Altså ingen fokus på den enkeltes rating; men udelukkende en statistisk analyse af, hvordan ungdomsafdelingen har klaret det samlet i årets løb. Og statistik er jo altid interessant. Her lidt indledende data fra den gamle sæson (14/15) inden vi tager fat på den nye.
Spillere, der har spillet kampe: 32
Antal kampe spillet: 1367
Rating forøgelse: 2138
Gns forøgelse/spiller: 62,9
Lad os også se lidt på de enkelte årgange i følgende tabel, der viser antal aktive spillere, kampe, kampe pr spiller samt rating ændring (delta) og ændring pr spiller og per kamp.
Årgang | Antal spillere | Kampe | Kampe /spiller | Delta rating | delta rating/spiller | Delta rating/kamp |
Pusling | 9 | 207 | 23 | 151 | 17 | 0,7 |
Ydr | 19 | 892 | 47 | 1706 | 90 | 1,9 |
Dr | 4 | 268 | 67 | 281 | 70,3 | 1,0 |
Statistikken viser, at vi tydeligvis har flest aktive Ydr-spillere (i 14/15), at Dr-spillerne individuelt spiller flere kampe. Vi kan forvente at få en ganske aktiv Dr-gruppe næste år, da mange af YDr spillerne næste år bliver Dr-spillere.
Men ellers vil jeg ikke her lave en gennemgribende analyse, men overlade det til den enkelte at lægge vægt på, hvad de synes er mest relevant (og evt skrive en kommentar nedenfor). Og måske det kunne være sjovt at lave en tilsvarende statistik efter næste sæson og sammenligne.
Og så husk Winstons Churchills uvurderlige ord: Jeg stoler aldrig på Statistik, jeg ikke selv har manipuleret.
Mvh
Tue