Virum-Sorgenfri er stadig landets bedste bordtennisklub
Skrevet af Thomas d. Maj 04 2014 09:59:08
"Gumle" har skrevet et lille indlæg om løst og fast i klubben. Herunder et lille referat fra veteran DM i sidste måned.
Se mere under "Læs mere" ...
Udvidet nyhedstekst
Selv om det kniber med sejre i herre-og dameeliterækkerne i disse år,har klubben en stor bredde af uopslidelige veteraner og tillige en lovende ungdomsafdeling.
Ved de nyligt afholdte danske veteranmesterskaber vandt klubben således 40-års -klassen for hold med Henrik Vendelbo,Lars Hauth, Brian Nielsen,Jesper Christensen og Thomas Ismiris.
60-års-klassen gik også til Virum med Niels Ramberg,Mao Liu,Flemming Vollertzen og Peter Fredberg.
Individuelt tog Vendelbo sig af 40-års klassen, Hauth af 50-års og Niels Ramberg 65-års-klassen, og har nu i alt 85 danske mesterskaber med start i drengesingle i 1960..
Vendelbo vandt tillige mix-double, mens klubben i andre double-klasser måtte nøjes med sølv og bronze.
Klubbens ungdomsafdeling har formået at producere landets bedste 12-årige,Peter Svenningsen, der snart skal forsøge at rage flere DM-titler til sig og klubben ved ungdoms-DM sammen med Esben Larsen m.fl. De bedste ungdomsspillere nyder godt af kvalificeret ræning fra klubbens elitespiller David Hindersson samt Mao Liu, og de deltager nu i voksentræningen.
Klubben har tidligere haft besøg af den kinesiske ambassadør, og klubbens gode renomme har spredt sig, så at den nyankomne Sydkoreanske ambassadør nu også har meldt sig som deltager i træningen. Det er en stor fordel at ungdomsspillerne tidligt får lejlighed til at spille imod fremmedartede spillestile.
Niels "Gumle" Ramberg