Vigtigt point til 1. holdet !
Skrevet af Thomas d. Januar 20 2013 17:21:54
 
  1. holdet spillede her til eftermiddag 4-5 (4-4) mod Vedbæk i en underholdende og yderst spændende holdkamp. Christian Larsen og Martin Monrad vandt således den afgørende double med 11-9 i femte over David Hindersson og Istvan Moldovan (efter føring 2-1 til Virum). Resultatet betød 2-1 i points til Vedbæk.

Forinden havde David vist flot powerspil mod hhv. Kim Høgsberg og Morten Knudsen. Henrik Vendelbo vandt ligeledes over Kim og da Istvan besejrede Martin betød det altså 4-4 inden den afgørende "sudden-double".
Lars Hauth, 52 år, gjorde comeback på elitedivisionsholdet og var kastet for løverne i 1. parkryds.

Kampen kunne været gået til begge sider i "ordinær" spilletid. Kim taber 9-11 i afgørende til Henrik ved stillingen 4-2 til Vedbæk og David overlever matchbold mod Morten i den sidste singlekamp.
På den anden side "smider" Istvan en 2-0 sætføring i sin første kamp mod Christian og Henrik fører 1-0 og 8-6 mod Morten...

Det ene point kan vise sig at være vigtigt i bestræbelserne på at overleve i Stigadivisionen. Tre hold kæmper for at undgå nedrykning nemlig Vestegenen 8 points, VSBTK 7 points og Søhøjlandet 6 points.

Meget bliver afgjort i weekenden den 8-9-10 februar hvor VSBTK har tre hjemmekampe på tre dage.