ØM Ungdom - VSBTK bedste klub!
Skrevet af Poul S d. Januar 13 2013 22:26:26
Fremragende indsats af Virum-Sorgenfri Bordtennisklub ved de østdanske mesterskaber!

Så var den der! Målsætningen om at vinde den eftertragtede klubpokal, som symbol på mesterskabernes bedste klub, blev endelig opfyldt. 

Pokalen kan kun vindes, hvis man kan være med på alle niveauer, idet alle rækker tæller lige meget. Virum stillede med en masse spillere fra vores store og dygtige ungdomsafdeling, og gutterne svigtede ikke...
 

Udvidet nyhedstekst
Det blev til masser af medaljer i både Puslinge, Yngre Drenge, Junior og U21 - kun Drengerækken haltede lidt denne gang.

Top performer blev Esben Larsen med ikke mindre end 3 guldmedaljer og en sølvmedalje - søndag aftens finalesejr (16-14 i femte og afgørende sæt) over Viktor Stilling, Brønshøj blev et værdigt punktum på lang weekend. En meget velspillet kamp, som Viktor også havde stor ære af.

Ellers bød det på storspil i Puslinge, hvor Virum rendte med alle medaljer i B-rækken. Flot af Gustav, Theo, Christian og William.

Tak til forældre og spillere for en god weekend - 35 år skulle der gå før vandrepokalen vendte tilbage til kælderen i Virum!