Vendelbo tilbage
Skrevet af Merete d. Maj 24 2011 17:44:02
Den tidligere landsholdsspiller, Henrik Vendelbo, er tilbage i Virum-Sorgenfri Bordtennis Klub efter en sæson i Roskilde, hvor han var med til at vinde DM for hold. Veteranen har dog hele tiden haft sin gang i klubben.
Henrik Vendelbo har repræsenteret Virum-Sorgenfri i 19 af de seneste 21 sæsoner og vender tilbage til klubbens førstehold den kommende sæson, hvorefter holdet er favorit til at vinde 1. division.
"Jeg har haft et godt år i Roskilde og i et par tilfælde vist, at jeg stadig kan besejre spillere i top ti i den danske liga, så jeg er ikke indstillet på at læne mig tilbage og spille bordtennis på et lavere spillemæssigt niveau på trods af, at det nu bliver 1. division i stedet for elitedivisionen," siger VSBTK's tidligere og nye førstesingle.
Roskilde vandt DM for fjerde år i træk, og Vendelbo kunne godt have fortsat i klubben.
Kilde http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/vendelbo-tilbage-i-lokal-bordtennis-/20110524/artikler/705249320/1010
Udvidet nyhedstekst
"Jeg har haft et godt år i Roskilde og i et par tilfælde vist, at jeg stadig kan besejre spillere i top ti i den danske liga, så jeg er ikke indstillet på at læne mig tilbage og spille bordtennis på et lavere spillemæssigt niveau på trods af, at det nu bliver 1. division i stedet for elitedivisionen," siger VSBTK's tidligere og nye førstesingle.
Roskilde vandt DM for fjerde år i træk, og Vendelbo kunne godt have fortsat i klubben.
"Jeg vurderede dog, at jeg har brug for flere kampe end dem, jeg på forhånd kunne forvente at få i Roskilde, og så savner jeg i øvrigt de gamle drenge i VSBTK," siger han .
"Virum-Sorgenfri har en ungdomsafdeling i rivende udvikling og vil forsøge de næste sæsoner at sikre et solidt og stabilt førstehold, der måske på sigt kan gøre sig gældende i elitedivisionen på trods af den store konkurrence. Og i modsætning til mange andre klubber, så sker det med lokale, danske spillere. Ud af 48 spillere i den danske elitedivision, er de ca. 20 udlændinge," siger bordtennisklubbens formand, Poul Steffensen, som slutter:
"Det koster penge at hente udlændinge, og de penge vil vi hellere bruge på udvikling af vores ungdomsafdeling, som er godt på vej."
Poul Steffensen håber dog, at Virum-Sorgenfri Bordtennis Klub, der er den mest vindende klub i Danmark, igen indenfor få år kan blande sig i toppen.
Publiceret: 24. Maj 2011 11:02