TEAM zen.systems fik en forrygende start på Elitedivisionen med 2 sejre og en øjeblikkelig delt anden plads til følge. Den netop overståede runde i damernes Elitedivision var en stor succes for spillerne fra TEAM zen.systems. Efter sidste sæson helt uden point har damerne set meget frem til denne sæson, hvor det noget svingende indtryk skulle vaskes bort. Og man må sige at pigerne virkelig fik gang i den store hovedrengøring, hvor der blev brugt Vanish for alle pengene! Først gik det ud over oprykkerne fra Brøndby, der på trods af en meget velspillende Linnea Hindersson, blev budt velkommen til Elitedivisionen med et nederlag på 6-3. Det var en rigtig hold sejr med sejre til alle 3 spillere samt sejr i doublen, hvilket tyder på et meget homogent hold. |